Giver det mening? Dette er spørgsmålet, tolken konstant stiller sig selv og ofte sine kollegaer: Am I making sense? At kunne svare positivt på spørgsmålet er tolkens eksistensberettigelse. Han* skal gøre det, der bliver sagt på et andet sprog – i særdeleshed når der er tale om fagbegreber! – forståeligt på tilhørerens sprog, uanset om den, der taler, måske ikke er særlig klar i sine vendinger, har en stærk accent eller simpelthen udtrykker sig klumret.
About us
Hvad language matters står for
Making sense
Læs mere...
Det giver ikke mening hvis tolken bare snakker løs og producerer en ordstrøm uden klar sammenhæng f.eks. fordi han ikke forstår fagsproget. Det vil få kommunikationen til at bryde sammen, hvilket nok er det værste, der kan ske i en international kontekst. Hvis det drejer sig om et mindre møde, har deltagerne måske mulighed for direkte at spørge ind til det, der bliver sagt, men i en stor international konference kan det ofte ikke lade sig gøre. I yderste konsekvens kan det betyde, at taleren ikke engang lægger mærke til, at en del af tilhørerne ikke forstår, hvad der bliver sagt, fordi tolkningen ikke virker som den skal – og dermed går talerens omhyggeligt foreberedte foredrag og budskab tabt!
Det vil du sikkert gerne undgå, så hvad med at bestille Babel-eksperterne der ved hvad de taler om? Som professionelle tolke er det vores absolutte og entydige mål at hjælpe til med at give mening!
Carpe Dictum – nyd hvad der bliver sagt!
Du kender det sikkert godt: Du fanger hvert eneste af foredragholderens ord, fordi han simpelthen er sådan en dygtig taler. Du følger med i hans tankegang, er hundrede procent fokuseret på emnet og glemmer næsten omverdenen. Hvis taleren strukturerer sit oplæg ordentligt, benytter indlysende eksempler, bruger metaforer og citater, så vil du nok forlade lokalet med en fornemmelse af, at du har lært nye ting, og at du er blevet godt underholdt – du vil føle dig beriget.
Læs mere...
Den slags vellykket kommunikation er tolkens paradis, idet han vil kunne engagere sig fuldt ud, blive næsten identisk med taleren og videreformidle alle nuancerne i originalsproget til sine lyttere. Og når både taleren på originalsproget og tolken nyder deres rolle som kommunikatorer og er fuldt koncenterede omkring det, de siger, så er der næsten garanti for, at også lytterne bliver optimalt motiveret. Så giver det mening at taleren og tolken har gjort sig umage og har brugt mange kræfter og muligvis penge på at udarbejde oplægget grundigt. Tolken vil under alle omstændigheder gøre en stor indsats inden konferencen for at sætte sig ind i emnet og fagtermerne – det bruger han tit mere tid på end på selve tolkeindsatsen. Jo flere af oplæggene eller manuskripterne tolken får i forvejen og jo bedre, han bliver informeret af opdragsgiveren med baggrundsmateriale, desto mere målrettet kan han gå til værks i sit foreberedende arbejde. Omvendt står det klart at tolken ikke kan arbejde optimalt, hvis han forud for mødet næsten ingenting får at vide om indsatsen, hvis taleren på originalsproget læser en skriftlig tekst op i en fart eller hvis tolkeanlægget (mikrofoner og hørtelefonerne) ikke virker efter hensigten.
Med andre ord: Vil man efterleve mottoet Carpe Dictum, er der mindst to om det, nemlig en god taler og en opmærksom lytter. I en flersproget konferencesituation skal der desuden også være mindst en tredje person til stede, nemlig en profesionel tolk. Hvis sidstnævnte ikke magter opgaven, går kommunikationen i stå.
Don’t shoot or underpay the interpreter
I århundredevis var det et noget farligt erhverv at være tolk (det er det faktisk fortsat i nogle krigshærgede lande). Tolke blev betragtet som nogle særlinge, der havde et alt for nært forhold til fremmede. Man nærede mistanke om, at de som grænsegængere mellem forskellige kulturer måske var upålidelige og ikke følte sig så tæt knyttet til deres hjemland som andre mennesker. I dag er faget respekteret og tolke bliver værdsat som uafhængige formidlere, næsten-diplomater og professionelle kommunikationseksperter, der bistår i udbredelsen af den internationale forståelse imellem mennesker.
Læs mere...
De allerfleste professionelle tolke er universitetsuddannede, har en udmærket almenviden, og mange har fået stemmetræning. De færreste af dem er fagfolk i snæver forstand, d.v.s. de er ikke ingeniører, jurister eller økonomer. Men tolke begår sig inden for disse og andre områder som midlertidige selv-lærte eksperter. Og de er mestre i hurtigt og grundigt at sætte sig ind i nye emner, så de også kan formidle komplekse temaer. Tolkefaget er baseret på mange års - ofte årtiers! – praksis, og det er denne erfaring, kunden nyder godt af. Hos language matters har vi sammenlagt mere end fyrre års erfaring.
Er du vant til at betale rimelige honorarer for dygtige fagfolk? Så brug de andre liberale erhverv som reference og giv tolkene god tid til at forberede sig på deres opgave – det er ikke forgæves.
* Der gøres opmærksom på at brugen af de mandlige pronominer udelukkende skyldes ønsket om at holde teksten kort.
Al omtale af tolke skal forstås som værende refererende til både mandlige og kvindelige repræsentanter af faget –
de sidstnævnte udgør ca. 70 procent.
language matters ... kendte ansigter i branchen
Johannes Weber
Utrættelig tolk og far til tre børn.
Vandrelysten og altid på opdagelsestur – og
ikke kun når det gælder sproget!
Rammer den rigtige tone, også på guitaren.
Johannes Weber
Født i Stuttgart i 1979
Studieophold i Edinburgh og Montreal
Afslutningseksamen i Tolkning og Oversættelse fra Universitetet i Heidelberg
Medlem af det internationale forbund for konferencetolke (aiic)
Født (1958) og opvokset i den dejlige by Hamborg
Uddannelse: cand. mag (engelsk og spansk), Hamborg Universitet
Undervisningsassistent i Nordengland
EU Konferencetolkuddannelse fra Handelshøjskolen i København (i dag CBS)
Medlem af det internationale forbund for konferencetolke (aiic)
Niels Hamdorf
Far til to voksne døtre.
Entusiastisk sejler og kulturrejsende.
Selvstændig virksomhed som nysgerrig
tolk og oversætter.
Niels Hamdorf
